En hjemmeside kan laves på forskellige måder. Den meste almindelige måde i dag er at lave en hjemmeside i et såkaldt ”cms” system. Cms står for ”Content management system”. Det betyder egentlig bare at alt indholdet på din hjemmeside ligger i et system, der er særlig egnet til at oprette og vedligeholde hjemmesider i. Det er vigtigt, når du selv bagefter står for at vedligeholde tekster og billeder eller skal skabe nyt indhold.

Det mest almindelige cms i dag er WordPress, men der er naturligvis også en række andre systemer. WordPress er et såkaldt ”Open Source” system, dvs. at en lang række programmører har været fælles om at programmere og videreudvikle systemet – uden umiddelbar økonomisk gevinst. Derfor er systemet i sig selv gratis at bruge.

Der er andre måder at lave hjemmesider på derude. Eksempelvis har en række af de store webhotel udbydere deres egne værktøjer til at bygge en hjemmeside i (eksempelvis www.one.com, www.dandomain.dk og andre). Der er store internationale udbydere, der kombinerer webhotel og hjemmeside design i egenudviklede værktøjer. To store udbydere er www.wix.com og www.squarespace.com. Men også Google har også deres eget bud på et værktøj til at bygge hjemmesider i. Det hedder www.sites.google.com. Her kan man bygge et gratis websted, dog koster det penge, hvis man vil have sit eget domænenavn.

Forskellene har jeg redegjort for lidt mere udførligt for i denne artikel: Kan man få en gratis hjemmeside? . De er alle sammen fine værktøjer, men har du brug for lidt mere omfattende funktionalitet, så løber du hurtig tør for muligheder og fleksibilitet. Desuden skal man også overveje den binding, der ligger i at man bruger tid til at sætte sig ind i deres individuelle systemer. Hvis man vil skifte er det et nyt system, og hjemmesiden skal sandsynligvis laves fra bunden igen.

At bygge din nye hjemmeside i WordPress (eller få den bygget)har en lang række store fordele. Stort set alle webhotel udbydere har i dag en såkaldt ”one-click wordpress installer”. Det er nemt at installere wordpress et nyt sted. Der findes også gode (gratis) værktøjer til at flytte en hjemmeside fra en wordpress installation til en anden – evt. på et andet webhotel. Det giver dig på sigt større frihed i forhold til hvor du vil købe dit webhotel.

Der findes tusinder af såkaldte plugins til WordPress. Mange af dem er gratis, eller gratis med såkaldte ”premium” version, som så koster noget. Plugins udvider dine muligheder og er ofte vejen til at løse problemer forskellige problemer og udfordringer på, der ellers ville kræve programmering. Ofte indeholder den gratis version af et plugin tilstrækkelig med funktionalitet til det du har brug for.

Eksempelvis er et af de mest udbredte webshop systemer (WooCommerce) et gratis plugin modul til WordPress. Men der er tusinder af andre funktioner du kan løse med et plugin. Sikkerhed, mailinglister, flytning af hjemmeside, kontaktformularer, Cookiehåndtering, facebook integration – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

WordPress blev oprindelig designet til at lave blogs i, men i mellemtiden er det mindst ligeså meget brugt til at lave mere statiske hjemmesider og naturligvis webshop’s med.

Til de fleste cms’er kan man få temaer, med hvilke man hurtigt kan få lavet en hjemmeside, der ligner noget. Fordelen ved at tage udgangspunkt i et tema er, at man slipper for at skulle bruge en masse tid på at finde ud af hvordan man laver et bestemt design. En hjemmeside er lavet i et sprog, der hedder html og selve udseendet styres af noget der hedder css. Det fungerer altså ikke helt som et tekstprogram som Word eller andre tekstbehandlere. Det kan derfor være noget vanskeligere, at få tingene til at stå på siden præcist som man ønsker det. Ved at bruge et såkaldt tema for man rigtig meget foræret i form af design. Er man træt af oplægget i temaet, så kan man justere det eller bruge det som inspiration til at bygge noget fra bunden.

Når man bruger et tema, så følger der som oftest standard header (den øverste bjælke med menustruktur) og footer med. Desuden følger der typisk også et design til hovedsiden og til undersider med.

Ulempen er, at det kan være møjsommeligt at få udskiftet billeder og tekst med egne billeder og tekster. Og skal man ændre mere grundlæggende i designet, så er det ofte spørgsmålet om hvorvidt det er umagen værd. Men som en slags ide-generator er det altid interessant at afprøve de forskellige temaer, der findes. Nogle temaer koster penge og nogen er gratis.

Når jeg laver hjemmesider til kunder, så følger der altid et tema med, som hedder Divi. Divi er både et temabibliotek med en masse muligheder og samtidig et designværktøj – en såkaldt pagebuilder (mere om det lige om lidt). Jeg designer som udgangspunkt altid hjemmesider fra bunden, evt. ud fra et designoplæg eller en template, som jeg så bygger efter.

WordPress er således et fantastisk værktøj, der giver dig masser af muligheder for at designe, vedligeholde og videreudvikle din hjemmeside. Men også i forhold til det rent praktiske, at skabe og vedligeholde indhold er det fantastisk. Afhængig af hvilken pagebuilder du eller din webdesigner bruger, så er der rigtig gode muligheder for at skabe indhold løbende, uden at du behøver at have en højere ledvogtereksamen.

Pagebuilder – hvad er det?

WordPress er født med en indbygget pagebuilder. Pagebuilderen er det værktøj, som du bygger selve siden med. Der er reelt set to typer af ”sider”. Den ene slags er det de på engelsk kalder en ”page”. Det er typisk sider med et mere statisk indhold. Så er der det, som de kalder ”posts”, som er mere egnede til artikler til en blog eksempelvis.

Det sidste er jo vigtigt, hvis man gerne vil have en mere levende hjemmeside, hvor man løbende skaber indhold. Eksempelvis en madblog eller en modeblog. Da har man typisk brug for at en mere tekstbehandlings lignende måde at skabe indhold på, ligesom i Word. Så har man på forhånd skabt rammerne for hvordan siden kommer til at se ud i sin helhed. Man skal kun fokusere på tekst og billeder. En såkaldt ”page” (altså det til det statisk indhold) vil typiske være noget, hvor designet er delvist forskellig fra underside til underside. En blogside er typisk mere ens fra side til side – det er jo indholdet, der er vigtig.

Fælles for alle typer indhold er, at man laver det i en pagebuilder. WordPress har en ganske udmærket indbygget pagebuilder (Gutenberg). Men skal man til at designe de enkelte sider, så er den noget tung at arbejde med. Typisk bruger webbureauer derfor en ekstern pagebuilder . Tre af de helt store er: Divi (www.elegantthemes.com), Elementor (www.elementor.com) og Beaverbuilder (www.wpbeaverbuilder.com).

Hvis du får en webdesigner til at designe din hjemmeside, så er det vigtigt at interessere sig for hvilken pagebuilder han/hun bruger. Det bliver jo dit primære værktøj fremover i forhold til at vedligeholde indhold og skabe nyt, uden at skulle involvere webdesigneren – og dermed bruge penge. Alle 3 nævnte værktøjer er gode, men det er vigtigt at der følger en licens med, så du selv kan arbejde med det, hvis det er det du ønsker. Fælles for de mere avancerede værktøjer er nemlig, at de typisk koster penge, selvom nogle af dem har basis versioner, der er gratis.

Hvornår bruger man hvad?

Når du nu har købt din hjemmeside hos et firma og det er lavet i Worpress og du får at vide, at de eksempelvis har brugt Divi som pagebuilder, så er det gode spørgsmål: Hvornår skal du bruge hvad? Det kan godt være forvirrende, men i praksis er det nemmere end som så.

Hvis du skal ind og redigere en på forhånd eksisterende side, så skal du altid ind i din pagebuilder, da siderne jo er skabt i denne. Der er forskellige måder at komme ind på siden på, men typisk vil du kunne gå direkte fra selve siden ind i ”redigeringsmode”, når du besøger siden ”inde fra” WordPress, altså når du er inde på din hjemmeside, samtidig med at du er logget ind i wordpress.

I Divi er der eksempelvis en knap, der hedder ”Enable Visuel Builder”, og så åbner siden i redigeringsmode, og du kan redigere billeder og tekster.

En anden indgangsvej er at gå ind WordPress’ eget ”Dashboard”. Her vil du finde et menupunkt, der hedder ”Pages”. Her kan du se de enkelte sider, som din webdesigner har lagt ind på din hjemmeside. Her kan du vælge at redigere siden med din egen pagebuilder. I Divi hedder det typisk ”Edit with Divi”, og så åbner siden i redigeringsmode inde i din pagebuilder.

I din pagebuilder vil der typisk også være indebygget et designværktøj til at redigere den såkaldte ”Footer” og ”Header” på din hjemmeside. Men det er kun udseendet, man designer derinde. Selve menustrukturen til headeren eller footeren redigere i WordPress under ”Appearance/Menus”.

Alle grundindstillinger laves typisk i WordPress dashboardet. Skal man tilføje nye sider eller nye blogindlæg, så skal de typisk også laves i de dertil indrettede funktioner i WordPress (”Pages” for mere statiske hjemmesider og ”Posts” for blogindlæg).

For nye sider (”Pages”) vil det typisk være sådan, at du så redigerer dem videre i din pagebuilder, dvs. i Divi, Elementor, Beaverbuilder eller andet. For nye blogindlæg vil det typisk være sådan, at du skriver og redigerer dem direkte i WordPress’ egen builder, som hedder ”Gutenberg”. Så har din webdesigner sørget for, at de automatisk bliver vist og bliver søgbar på din hjemmeside, afhængig af kategori og andre parametre.

SEO – den tekniske kvalitet er vigtig!

SEO står for ”Search Engine Optimization”. Vil du findes af Google eller ikke – det er spørgsmålet. Og svaret er ordentlig SEO. En vigtig del af SEO er den tekniske SEO. Hvis ikke den tekniske SEO er i orden, så risikerer du at Google dumper din hjemmeside ned på side 50 – og det kommer der ingen kunder ud af.

En af de helt store fordele ved at bruge et ordentligt cms som WordPress er, at det er forholdsvis nemt at lave en teknisk god hjemmeside, så du ikke risikerer at din hjemmeside samler støv et sted ude i cyberspace. Der findes rigtig gode plugins til WordPress, som gør det nemt at lave teknisk god SEO og styre hvordan sidens vises i de forskellige søgemaskiner. To af de mest udbredte plugins er YOAST og RANK MATH, men der findes en række andre.

Hvis du selv ønsker at bygge din hjemmeside fra bunden, så gør dig selv den tjeneste at få en erfaren webudvikler til at tjekke de mest basale ting for dig, så du ikke ligger helt skævt på den tekniske del.

Der er mange andre aspekter af SEO, som det fører for vidt at komme ind på her. Men den tekniske SEO er hele fundamentet for at komme til at ligge rigtig i en søgning, og her er WordPress som udgangspunkt et rigtig godt fundament. Det betyder ikke, at man ikke også kan ligge godt med en hjemmeside på Wix eller Squarespace, men så er der som allerede omtalt andre ting man skal overveje også.

Konklusion

Hvis du selv har fundet frem til at du vil bruge WordPress eller dit webbureau vil bygge en wordpress hjemmeside til dig, så bygger du – som udgangspunkt – på et solidt fundament. Jeg håber denne artikel har hjulpet dig i forhold til hvilken vej du skal gå, hvadenten du selv laver din hjemmeside eller du får en webdesigner til at gøre det. Du er altid velkommen til at give mig et kald på. Tel: 21 19 41 61 eller bede om et uforpligtende tilbud her.