Når du køber en hjemmeside, så vil dit webbureau typisk have et webhotel, som de sælger med som del af løsningen. Som oftest vil webbureauer kræve, at man bruger det den webhotel løsning, som de anvender. Alt andet vil være for besværligt.
Så denne artikel henvender sig mest til dig, som har mod på selv at lave dig en hjemmeside – evt. med assistance fra mig eller andre freelancere.
Som beskrevet I andre artikler her og her, så er det vigtigste valg, hvilket cms du ønsker at benytte. Medmindre du altså benytter en af de website buildere, der findes indbygget i forskellige webhoteller, eller en af de pakkeløsninger, hvor det hele er strikket sammen i en løsning.
Som det fremgår af mit tidligere skriv, så er der en række bagdele ved den løsning, men selvfølgelig også fordele. Den væsentligste bagdel er, at man så at sige “binder sig til masten”. Det kan være meget svært og bøvlet at skifte webhotel leverandør efterfølgende, fordi man så skal begynde helt forfra med sin webløsning. Har man investeret meget tid i design og udvikling, så kan det godt være tungt.
Fordelen kan være, at du slipper for noget af det mere tekniske ved at have en hjemmeside. På sigt kan det dog godt være dyrt.
Fælles for alle løsninger er, at man skal have et webhotel. Så hvad er et webhotel egentlig? Kort fortalt er det et sted, hvor din hjemmeside kan bo. Det er ikke det samme som et domæne. Et domæne er ligesom en adresse, som du køber og typisk betaler en ejerafgift på, som årligt er mellem 70,- og et par hundrede kroner – dk domæner er de billigste.
Webhotellet svarer så til den grund du skal bo på. Til forskel fra den fysiske verden, så kan du skifte “grunden” ud. Du kan altså vælge om din adresse skal ligge i Skanderborg eller København eller et tredie sted. Hvis vi skal blive lidt i den analogi, så svarer grunden til dit webhotel.
Webhotel leverandørerne tilbyder en server, som er koblet korrekt op mod det store internet, og hvor en given kunde så kan finde adressen, som er din hjemmeside. Der ligger så at sige postkontorer rundt omkring på nettet, som ved hvor din adresse befinder sig lige nu – altså på hvilket webhotel. Så derfor kan du netop skifte webhotel, når det passer dig, naturligvis afhængig af de opsigelsesvarsler det har rundt omkring.
Fælles for om du vælger at udvikle en side i et cms efter eget valg (typisk i wordpress) eller du bruger webhotellets design værktøj, så skal du være opmærksom på prismodellen. Langt de fleste webhoteller har efterhånden udviklet prismodeller, hvor det ser rigtig billigt ud i starten, men kan blive ganske dyrt på sigt.
Jeg har set eksempler derude, hvor man får op til et helt år gratis webhotel, og hvem kan ikke lide at få noget gratis. Aktuelt har en dansk webhotel udbyder en prismodel, hvor det koster 12,90 DKK per måned det første år, hvorefter det stiger til 139,- DKK. Altså mere end en tidobling af prisen, men jo nærmest gratis det første år. End udenlandsk leverandør tilbyder en pris på 5,- DKK per md det første år, hvorefter det stiger til 66,- DKK per md.
Begge eksempler viser bare hvor sikre de er på, at når første du er kunde, så forbliver du kunde, fordi det er ret bøvlet at skifte. Man kan sagtens finde et webhotel til under 50,- per md som den faste pris, ja enda helt ned til 25,- DKK, som den varige pris. Men prisen er jo ikke alt.
Hvilke specifikationer er vigtige?
Først og fremmest skal man kigge efter, om de har en såkaldt “WordPress – on click installer”, altså at det er nemt at installere wordpress. Det er vel nærmest standard på de fleste webhoteller.
Dernæst skal man kigge på hvilket “bagsystem” de tilbyder. Er det deres eget bagsystem eller er det et af de bagsystemer, som er udbredte. Hvad er et “bagsystem”? Det er det administrationssyste, som du kommer til at arbejde i når du skal oprette din hjemmeside, tilføje en email adresse, ændre et password til din email konto og meget mere.
De store udenlandske webhotel udbyder, som Simply.com eller One.com har som regel deres eget udviklede bagsystem. det kan være en fordel, da et jo er tryktestet af rigtig mange brugere, men skal engang skifte webhotel, så er det et nyt interface, du skal lære at kende.
Min erfaring med de store udbydere er, at de gerne vil prøve at skjule de mere komplekse tekniske ting for en, så det ser så simpelt og nemt ud som muligt. Til gengæld kan det så være udfordrende at finde ind til de mere avancerede funktioner.
Et af de mest populære bagsystemer hedder “cPanel”. Det er et utroligt veludviklet system, som også er til at finde rundt i. Den helt store fordel er, at hvis du først har lært cPanel at kende på et webhotel, så er det det samme overalt. Jeg foretrækker selv at arbejde i cPanel fremfor noget andet.
GB, mail, SSL og mere
Som sagt er det allervigtigste at der er en nemt wordpress installer tilstede. Dernæst at de har et godt bagsystem. Når det kommer til de mere detaljerede specifikationer, så er her nogle, som du skal holde øje med:
Antal domæner
En af de vigtigste specifikationer. Hvis du kun skal have en hjemmeside, og du er sikker på at du ikke i fremtiden får brug for en hjemmeside mere – eller et par stykker – så kan du ingnorere den del. Typisk koster det ikke så meget at få et webhotel med plads til eksempelvis 5 domæner – så er du sikret på den led ihvertfald.
Gigabyte (GB) plads
Også en vigtig specifikation. Selve wordpress installationen fylder typisk ikke så meget, og hvis du sørger for at bruge billeder i den korrekte opløsning, så er det ikke hjemmesider i sig selv, der fylder alverden. Der hvor pladsen betyder noget er i forhold til mail. Hvis du vælger at bruge dit webhotel som mailserver også, så er plads rimelig vigtigt.
Antal email adresser
Heller ikke uvæsentligt, men typisk vil der være mulighed for flere email adresser per domæne. Det er sjældent at det er en flaskehals, men være opmærksom på det.
Backup
Som udgangspunkt bør der være en fornuftig backup løsning på plads. Det vil man være glad for, når uheldet er ude. Jo større webløsning man kører, jo vigtigere er backup. Skal man til at lave en webshop, så bliver det ekstremt afgørende. Men er det en mindre, mere statisk hjemmeside man kører, så er det måske ikke helt så afgørende, at man har allerseneste backup. Men også selv lave backup af sin wordpress hjemmeside med forskellige plugins.
SSL
SSL betyder “Secure Sockets Layer” og er en standard for at sikre, at data er krypteret mellem webserver og bruger. Det er nærmest en selvfølge i dag, at webhoteller kører SSL, især hvis man kører betalingstransaktioner eller arbejder med følsomme data. Men generelt, så bør der altid være en mulighed for at “redirecte” en side fra ukrypteret mode til krypteret mode, så det slet ikke er muligt at tilgå din hjemmeside uden om SSL kryptering. Men som sagt: Det må nærmest antages at være en selvfølge.
Alt det “Usynlige”
Når alle ovenstående ting er på plads, så kan det også være vigtigt at kigge på performance. Problemet her er, at det bliver noget mere uigennemskueligt. Den performance man får af sin hjemmeside afhænger af mange ting, men i forhold til webhotel, så handler det om det man kalder RAM og antallet af processorkerne.
Alle udbydere af cloudservere i dag arbejder i virtuelle miljøer, så det handler ikke om fysiske processorkerner eller fysisk RAM, men om virtuel RAM. Som regel kan man også købe performance pakker senere hen, hvor man opgraderer til flere kerner eller mere RAM. RAM er den arbejdshukommelse, som dit webhotel har at arbejde med. Jo flere hjemmesider du har på dit webhotel, jo mindre RAM er der til hver enkelt.
Det samme kan man sige om antallet af processorkerner. Processorkerne er “regnemaskinen”, som skal forarbejde data og kode og sende data tilbage.
Nogen webhotel udbydere angiver, hvor meget RAM og hvor mange processorkerner man har til rådighed i de forskellige løsninger. I praksis er det dog svært at vurdere og sammenligne de forskellige løsninger på performance alene, men i forhold til den enkelte leverandør, så er det givetvis sådan, at jo større løsning du køber, jo flere kræfter får du at gøre med.
En række webhotel udbydere grupperer pakker til det professionelle marked og til det almindelige marked. Der er typisk en ret stor prisforskel. Typisk vil der også være forskel på hvor vel supporteret løsningen er.
Support
En typisk forskel på en “pro” løsning og en almindelig løsning ud over pris og performance er også hvor godt løsningen er supporteret. Alle tilbyder support via et såkaldt “ticket-system”. Her kan du skrive spørgsmål ind og så må du vente til at en supporter svarer dig. Det kan være vældig tidskrivende at skrive frem og tilbage på den måde, men det er ofte løsningen på de billigste webhoteller.
Et step up er hvis løsningen indeholder online-chat. Her er det nemmere at køre spørgsmål-svar, hvis eksempelvis supporteren ikke rigtig har forstået ens spørgsmål, så er det meget hurtigere at stille suplerende spørgsmål. Det kan selvfølgelig variere hvor effektivt online-chatten er.
Sproget er naturligvis også vigtigt i begge løsninger. Omvendt kan de helt store udbydere have den fordel, at de har nærmest døgnet rundt support enten per ticket eller per online-chat. Det er der ingen danske udbydere, der kan tilbyde, ihvertfald ikke på “amatør” niveau. Cloudservere med 24/7 support er naturligvis meget dyre løsninger, der går langt ud over de almindelige webhotel løsninger.
Allerbedst er naturligvis telefon support, og her vil de fleste jo foretrække support på dansk.
Konklusion
Jeg håber denne artikel har givet dig et godt overblik. Alt andet lige, så får man langt henad vejen det man betaler for. Det er muligt at få en meget billig løsning, hvis kravene til performance på din hjemmeside ikke er så vigtig. Din hjemmeside’s performance betyder noget i forhold til SEO (søgemaskineoptimering) – du kan læse noget mere om SEO her. Google’s algorithme er naturligvis meget kompleks, men det er alment anerkendt, at det er godt at have en god performance på sin hjemmeside. Men det er ikke alt afgørende – der er rigtig mange faktorer, der spiller ind.
Hvis du stadig har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakt mig per telefon 21194161 eller mail: js@jscdesign.dk. Jeg kan også tilbyde assistance på timebasis. Se mine time priser her.